Vestforbrænding arbejder på at få det mindste CO2 udslip i sektoren

Hos Vestforbrænding var det en kombination af økonomi og den grønne omstilling, som gjorde at selskabet valgte at investere i en 50 MW elkedel.

- Vi vil gerne mindske vores fossile forbrug, det vil vi gøre ved brug af elkedel. Samtidig er det fornuftigt økonomisk at investere i en elkedel, siger distributionschef Søren Løgstrup Hansen.

Og tilføjer:

- Der er også sikker forsyning ved en elkedel og hurtig regulering.

Det er planen, at Vestforbrændings 50 MW elkedel er i drift til september 2025. Elkedlen skal erstatte driften på selskabets eksisterende gas og oliekedler, som tilsammen er 60 MW.  Det er meningen, at elkedlen skal mindske CO2 udslippet fra Vestforbrændings produktion.

Det er distributionschefens pointe, at elkedlen også er ét af de få bæredygtige alternativer, der er, når der skal produceres 125 grader til Vestforbrændings fjernvarmes transmissionsnet.

Udover at finde en erstatning for Vestforbrændings eksisterende gas og oliekedler, fylder det også for selskabet at investere i bæredygtige varmekilder.

- Bæredygtighedsdelen fylder også, da Vestforbrænding har et mål om at være den varmeforsyning, som har det mindste CO2 udslip, uddyber distributionschefen.

Med investeringen i elkedlen er Vestforbrænding en del af de mange selskaber i fjernvarmesektoren, som sætter tempo på elektrificeringen disse år. Frem til udgangen af 2023 er der installeret 1.719 MW elkedler og 499 MW varmepumper, hvilket er en tredobling siden 2019.

Leverer det vi siger

For Vestforbrænding er en investering i elektrificering i tråd med selskabets strategi, ledelsen og direktion.

- Vores strategi er at forfølge den grønne omstilling. Når vi investerer i elkedlen, beviser vi over for vores kunder, at vi mener det, vi siger, understreger Søren Løgstrup Hansen.

Det er distributionschefens pointe, at investeringen i en 50 MW elkedel er i tråd med den strategi Vestforbrændings ledelse og direktion har udpeget for selskabet.

Udover at dem 50 MW elkedel er enorm konkurrencedygtig i forhold til andre produktionsenheder, giver elkedlen også en årlig CO2-besparelse på cirka 3000 tons.

Hvad det konkret giver i kroner og øre for Vestforbrænding, at de har valgt at elektrificere, baserer Vestforbrænding deres forventning på erfaringstal.

- Vi forventer, at elkedlen på elsystemydelser vil give indtægter som er med til at reducere varmeprisen for vores kunder, fortæller distributionschefen.

Udover elkedlen giver indtægter, kommer der også en besparelse på brug af el-kapacitet kontra gas-kapacitet, da el-kapacitet generelt er billigere. Besparelser er specielt gunstige, da elforsyningen er på A0-niveau.

Det er distributionschefens pointe, at de eventuelle besparelser på el kontra gas er meget afhængige af, hvilken el-forbindelse der forsynes fra.

Andre alternativer 

Hvis Vestforbrænding ikke havde haft muligheden for at investere i deres 50 MW elkedel, vil selskabet være endt op med traditionelle gas og oliekedler. Det havde ikke været en løsning, der er holdbar, vurderer distributionschef Søren Løgstrup Hansen.

- Varmepumper udmærker sig ikke ved at være gode ved spidslast. De er hverken hurtigregulerende eller bygget til at regulere.

Det er distributionschefens pointe, at varmepumperne ikke er en teknologi, som udmærker sig ved at være gode i den del af varighedskurven, som er spidslast. Et andet alternativ ville være biomasse til mellemlastperioden.

- Vi ville nok være strandet med en gasløsning på den korte bane, uddyber Søren Løgstrup Hansen.

Alternativt havde Vestforbrænding bygget en del akkumuleringskapacitet, som vil være i relation til elkedler. Da det ikke er over hele døgnet, at elprisen er lav, er det distributionschefens pointe, at man vil kunne dække noget af behovet i spidslasterne ved at have stor kapacitet på akkumuleringstanke.

Ifølge Søren Løgstrup Hansen ville denne del nok kunne være endnu større, hvis ikke Vestforbrænding havde elkedlerne ville det øge behovet for varmeakkumuleringskapaciteten.

Aktive på elmarkedet

Vestforbrænding er aktive på elmarkedet. Selskabet har medarbejdere, som er energi- og produktionsplanlæggere. Det er dem, som kigger fremad de kommende dage og lægger bud ind til Vestforbrændings Balanceansvarlige. De bud er på systemudnyttelser og regulering af kraftvarmemarkedet

Vestforbrænding er, ifølge Søren Løgstrup Hansen, aktive på elmarkedet for dybest set at aflaste elnettet, når det er udfordret enten på kapacitet eller på frekvens. Er der et underskud af el i markedet, vil selskabet gerne køre med deres turbiner og producere el.

- På den måde går sektorkobling hånd i hånd. Det er det, vi hele tiden gerne vil: Beskrive fjernvarme som denne her meget fleksible enhed op imod elsiden, siger distributionschefen.

Det er Søren Løgstrup Hansens vurdering, at det i virkeligheden er energi- og produktionsplanlæggerne, der er nøglen i sektorkobling. Det er dem, der gør det.

Distributionschefens ser det som en hel naturlig del, at Vestforbrændings varmeforsyning har et tæt samarbejde med elsystemet.

- Jeg ser det som en personlig opgave, det er med i min portefølje af opgaver. Ofte er der også en god økonomi i det.

Og tilføjer:

- Det er helt klart det samarbejde, som er med til at fastholde varmeprisen på et fornuftigt niveau.

Hønen eller ægget

Det er også Søren Løgstrup Hansens pointe, at hvis Vestforbrænding ikke, med hans egne ord, havde ”gode” folk i Energihandel, var varmeprisen potentielt stukket af.

- Et samarbejde hen over sektorerne er nøglen til at fastholde konkurrencedygtige priser. Det er også en fordel for elsiden at samarbejde med fjernvarmesektoren, uddyber distributionschefen.

Faktisk ser Vestforbrænding det så vigtigt, at de inden længe opstarter et porteføljesamarbejde med elnettet ”Radius”. Hvor Vestforbrænding undersøger, hvor Radius anlægger et kraftigt elnetværk, der vil Vestforbrænding gerne anlægge deres elkedler og varmeakkumuleringstanke.

- Således at vi får kortest afstand til hinanden. Det er hønen eller ægget, hvem kommer først os eller dem, uddyber Søren Løgstrup Hansen.

Det er distributionschefens pointe, at det også er i tråd med NEKS udvalget, at elsektoren og varmesektoren skal arbejde meget mere sammen. Det er hans pointe, at NEKS ved, at der er en god økonomi i det samarbejde for begge.

Derfor kan Søren Løgstrup Hansen godt forestille sig at tænde for sin elkedel eller varmepumpe, hvis elprisen er negativ, men der samtidig ikke er noget varmebehov.

- Ja sagtens, hvis vi kan køre varmen i en akkumuleringstanke. De er et optimeringselement i samarbejde med elsiden og på vores varmepris. Der kan du skubbe en del af varmeproduktionen til, at den skal bruges.

Vestforbrændings distributionschefen vurderer, at det der skal til for at fastholde værdien af sektorkoblingen, når fjernvarmen i fremtiden går fra at være store el-producenter til at være store el-forbrugere er,  at elsektoren og fjernvarmesektoren sammen lægger en strategi for fremtiden. Det begynder på ledelsesniveau.

- Vi skal videreføre det tætte samarbejde, men vi er også nødt til at få elsiden langt tættere på i forhold til, hvad vi har planer om at bygge i fremtiden. Der skal være en gensidig forståelse af vores udviklingsplaner 

- Der er en enorm stor økonomi hæftet op på, at anlægge de her elledninger og fjernvarmeledninger. Derfor skal vi så tidligt som muligt indvies i hinandens udviklingsplaner.