Dansk Fjernvarme og Cirkulær: Forudsætningen for at lukke forbrændingsanlæg er ikke længere til stede

Da politikerne for knap et års tid siden vedtog loven om konkurrenceudsættelse af affaldsenergien, var der udsigt til overkapacitet og import af affald til forbrænding for at holde de danske forbrugerpriser nede. Problemet ved det var imidlertid, at importeret affald ville flytte CO2-udledninger til Danmark og derved forværre vores klimaregnskab.

Tankegangen bag loven var derfor, at konkurrence skulle få de miljømæssigt dårligste anlæg til at lukke. Det ville så reducere forbrændingskapaciteten og dermed også importen, så det danske klimaregnskab blev forbedret.

Knap et år senere er forudsætningerne for de politiske beslutninger ikke længere til stede.

Nye vurderinger og udmeldinger

I løbet af den seneste måned er der kommet to nye vurderinger, som har vendt forudsætningerne for konkurrenceudsættelsen på hovedet.

Først meldte Forsyningstilsynet ud, at konkurrence ikke kan forventes at sikre, at de mest miljørigtige anlæg vinder udbuddene, eller at det bliver de mindst miljørigtige anlæg, som konkurrencen får til at lukke. Tilsynets opfattelse er nu helt anderledes end det, som Klimaministeriet fortalte politikerne forud for vedtagelsen af loven om konkurrenceudsættelse.

Og for tre uger siden kom der så en ny klimafremskrivning fra Klimaministeriet. Den viste, at der ikke længere er udsigt til overkapacitet og derfor heller ikke behov for at nedbringe forbrændingskapaciteten i Danmark. Tværtimod ser det ud til, at der vil være underkapacitet efter 2030. Hvis vi ikke vil risikere at ende med at eksportere restaffald til forbrænding eller deponering i andre lande, er der nu efter den nye vurdering behov for at investere i ny dansk kapacitet.

Forklaringen var kort fortalt, at affaldsmængderne bliver større end i den tidligere vurdering, når man medtæller de dele af have/parkaffaldet, det trykimprægnerede træ og det farlige affald, som energiudnyttes, og når affaldets brændværdi bliver højere på grund af udsortering af madaffald.

Argumenterne er væk

Argumenterne om behov for at nedbringe overkapacitet, og at konkurrence vil lukke de miljømæssigt dårligste anlæg, er således forsvundet. Tilbage står flere uløste udfordringer ved den nye model.

En af udfordringerne er, at modellen allerede har ført til stigende affaldstakster. Det skyldes, at de ansvarlige ledelser af anlæggene på alle måder forsøger at undgå, at konkurrencen ender med at føre til konkurser og sager om ekspropriation, hvor en del af regningen ender hos borgere, der tilfældigvis bor i kommuner med for eksempel de nyeste anlæg med den største gæld.

En anden udfordring er, at stort set alle kommunerne ender med at skulle sende deres opgaver om affaldsforbrænding i udbud på samme tid i første halvår 2025. Når alle anlæg skal afgive tilbud i mange forskellige kommuner på samme tid, er der stor risiko for, at processen kan ende i kaotiske tilstande. Det kan for eksempel forventes at føre til mange forbehold i tilbuddene og risiko for, at tilbud bliver vurderet som ikke-konditionsmæssige.

Det kan også forventes at føre til, at affaldsmængderne ikke bliver fordelt optimalt i forhold til kapaciteten, men det modsatte, hvor anlæg ender med at have for meget eller for lidt affald i forhold til deres kapacitet. Kommunerne kommer desuden til at stå med udfordringer i forhold til hurtig etablering af miljøgodkendte omlastepladser og omlastning af tokammer-indsamlet rest- og madaffald.

Det kan ikke udelukkes, at nogle kommuner måske kan ende med at få problemer med i det hele taget at komme af med affaldet.

Nu kan vi forbedre modellen

Når vi nu står i en ny situation, hvor vi ikke skal reducere forbrændingskapaciteten, er der ikke længere et tidspres for en meget hurtig indførelse af den nye model for affaldsenergien. Vi får mulighed for at stoppe op, tænke os godt om og overveje, om vi får de bedste resultater for borgerne, klimaet og samfundet ved at fortsætte uændret med konkurrencemodellen, ved at lave forbedringer i modellen eller ved helt at rulle modellen tilbage.

Efter vores opfattelse skal vi selvfølgelig udnytte disse muligheder.

Hvis der ikke er mod på at rulle modellen tilbage, selv om der er en række argumenter for at gøre det, bør vi som minimum lave nogle forbedringer, så konkurrencen kommer til at fungere så godt som overhovedet muligt. Det kan give lavere forbrugerpriser på både affald og varme. Det kan også sikre, at de miljømæssige bedste anlæg ikke ender med at lukke, og det kan give de bedste resultater for både klimaet og samfundet.