ENERGI PÅ TOPPEN: Sådan ser provenutabet ud i den grønne omstilling
Der var fokus på et af de store dilemmaer i den grønne omstilling under Energi På Toppen: Den grønne omstilling bliver dyr, men bliver regningen for at lade være større?
Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stillede spørgsmålstegn ved, om det bliver endnu dyrere på langt sigt, hvis vi undlader den grønne omstilling for at sikre fortsat provenu til statskassen. Foto: Mathias Røn Poulsen.
Sofie Holme Andersen, cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, indtog som den første scenen på Energi På Toppen for at drøfte, hvilke incitamenter der er til den grønne omstilling, og hvad der sker, når flere milliarder kroner potentielt forsvinder fra statens indtægter ved udfasning af fossile energikilder.
Ifølge Sofie Holme Andersen vil provenutabet være i omegnen af 50 milliarder kroner, og det vil unægtelig have en betydning for holdbarheden i den danske økonomi, hvis den indtægt forsvinder. De 50 milliarder kroner baseres på tal for 2023, hvor både fossile brændsler til energi samt transport står for en betydelig del af statens indtægter.
Det er ikke enkelt, hvor provenuet i fremtiden skal komme fra – spørgsmålet er, om det bliver endnu dyrere at lade være, understreger Sofie Holme Andersen i sit indlæg.
Handler vi ikke i tide på at få nedbragt drivhusgasudledningen står vi potentielt med nogle omkostningstunge konsekvenser i den anden ende. Hvad vil det eksempelvis koste at lave klimatilpasning, ikke bare i Danmark, men globalt?
Kloakering, kystsikring, aircondition og stærkere beredskab er ikke gratis for nogen heller.
Biogassens urimelige indretning
Udover økonomiske analyser fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd og Cepos, der var repræsenteret ved analysechef Otto Brøns-Petersen, var nogle af dem, der står for omstillingen i praksis, på scenen.
Herunder chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Tine Skovlund, der bidrog med et oplæg om afgifter på ledningsgas og ikke mindst, hvordan afgifterne rammer den opgraderede biogas.
Det er, ifølge chefkonsulenten, en afgift, der hæmmer sektorintegration mellem fjernvarmen og elsektoren, fordi den høje afgift på VE-gassen biogas ender med at besværliggøre fjernvarmeselskabernes mulighed for at bruge grøn gas til at samproducere el og fjernvarme.
De gasfyrede anlæg bidrager til stabile, lave varmepriser, fordi de kan tage over, når elpriserne er høje, fortæller Tine Skovlund, før hun også rettede blikket mod elsektoren.
Fjernvarmesektorens decentrale gasfyrede anlæg bidrager til elsektoren både direkte via kraftvarmeproduktionen, men også indirekte ved at de gasfyrede kedelanlæg kan træde i stedet for fx. elvarmepumper og elkedler, når der er mangel på el i elnettet. Dermed kan de decentrale gaskedler være med til at gøre fjernvarmens elforbrug fleksibelt.
Men biogassens vej til at sikre forsyningen er i dag hæmmet af afgiften, som det også klimamæssigt er svært at finde faglig grundlag for.
