Forbrugerprisloft: Stop for mange grønne investeringer truer

Når forligskredsen bag klimaaftalen fra 2022 og tillægsaftalen fra juni i år mødes på onsdag, er der alvorligt brug for, at forligskredsen kommer til at forstå, hvad det egentlig er, at de er på vej med, og hvilke virkninger det vil have.

- Det er rent ud sagt galimatias, som regeringen er i gang med, konstaterer direktør i Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen.

- Vi har påpeget flere gange, at den model for prisloftet, som ligger på bordet, ikke vil hjælpe varmeforbrugerne, men tværtimod skade dem, fordi prisloftet vil få en række negative konsekvenser for fjernvarmen, sektorens bidrag til klimaløsninger og også være rigtig skidt for forbrugerne. Og de negative virkninger for forbrugerne vil desuden ramme skævt, så det særligt rammer de områder af landet, hvor ressourcerne i forvejen er små, siger han og fortsætter:

- Samtidig vil et andet særkende ved fjernvarmesektoren – innovation – lide et knæk. Indretningen af prisloftet gør simpelthen, at fjernvarmeselskaberne af økonomiske årsager må stoppe med at satse på nye teknologier, og dermed opnår vi det modsatte af det, som politikerne ønsker, nemlig et stop for mange grønne investeringer.

En samlet set dårlig model

I lovforslaget prøver man at sammenkoble to fornuftige hensyn, men ender med en dårlig samlet model. Det ene hensyn er at forbedre gennemsigtigheden i priser på forskellige varmeløsninger, og det andet er bedre forbrugerbeskyttelse for de fjernvarmeforbrugere, som varigt vil være bedre tjent med en anden opvarmningsform.

- Alle er enige i, at begge disse hensyn er fornuftige, og at det giver god mening at lave justeringer i de nuværende regler, som sikrer en markant bedre varetagelse af disse hensyn. Det er den kombinationsmodel, som ministeriet har brygget sammen, der er en meget dårlig løsning, og som vil få alvorlige negative konsekvenser.

- Løsningen er at skille de to hensyn ad – præcist som de var adskilte i den politisk besluttede klimaaftale fra 2022. Så kan man dels lave et prisloft, der er indrettet på netop at hjælpe de fjernvarmeforbrugere, som varigt vil være bedre tjent med en anden opvarmningsform end fjernvarme. Og ved siden af det kan man lave en regulering, der giver fuld gennemsigtighed i de faktiske priser på alle former for opvarmning, både fjernvarme og varmepumper.

Kim Mortensen har som direktør for Dansk Fjernvarme fuld forståelse for begge disse hensyn, men sammenkoblingen af dem virker ikke gennemtænkt. Og slet ikke, når der i forvejen er en omfattende regulering, der har medvirket til, at fjernvarmeforbrugerne hvert år sparer milliarder af kroner ved at have fjernvarme og ikke individuelle varmepumper.

- Der er allerede god forbrugerbeskyttelse i fjernvarmen, fordi alle fjernvarmeselskaber i hele Danmark baserer sig på det helt unikke grundprincip – hvile-i-sig-selv. Det betyder, at fjernvarmeselskaber ikke må skabe et overskud, men altid og hele tiden skal sende penge retur til forbrugerne, hvis de har betalt for meget for varmen, forklarer Kim Mortensen og fortsætter:

- Samtidig er fjernvarmeselskaberne forbrugerejede – enten direkte eller indirekte via et kommunalt ejerskab – og derfor er der ingen fjernvarmeselskaber, der har et incitament til at opkræve for høje priser fra dem, der også ejer dem. Der er ganske enkelt intet behov for det og ej heller lovhjemmel til at spare op.

Innovationen vil forsvinde

Mest af alt bekymrer det Kim Mortensen og Dansk Fjernvarme, at indførelsen af et prisloft vil skade den grønne omstilling, hvor mange fjernvarmeselskaber ser sig selv som frontløbere.  Varmeproduktionen i Danmark udgør en stor del af det samlede energiforbrug, og derfor er der meget at hente i forhold til klimaet, hvis man sikrer fx gasudfasning i boligopvarmning og mere vedvarende energi i energi- og forsyningssektoren.

Det handler om innovation, og den vil forsvinde, mener Kim Mortensen.

- Forbrugerprisloftet lægger op til kortsigtet tænkning, fordi det er meget afhængigt af udviklingen i priserne på varmepumper og elektricitet, der kan variere rigtigt meget fra år til år, sådan som vi har set på det seneste. Den form for udsving harmonerer uendelig dårligt med, at fjernvarmeselskaber laver og planlægger investeringer over 20-30-40 år, siger han og fortsætter:

- Fjernvarmeselskaber baserer deres investeringer i nye brændsler og produktionsanlæg på, at de skal tilbagebetales over en længere årrække, og her kan et højere eller et lavere forbrugerprisloft få en voldsom betydning for investeringsvilligheden, fordi det gør investeringen usikker.

Langt fra skåltaler til handling

Frygten er derfor, at flere og flere fjernvarmebestyrelser rundt omkring vil tøve med at sætte projekter i gang, der skal forny varmeproduktionen og gå en grønnere vej – sådan som politikerne i adskillige taler og budskaber har annonceret på bagkant af energikrisen fra 2022 og frem.

- Vi må erkende, at der er langt fra skåltalerne til virkeligheden. Her lidt mere end to år efter vores statsminister stod i Spejlsalen og opfordrede fjernvarmeselskaberne til at komme i gang med gasudfasningen, må vi konstatere, at Klimaministeren nu lægger op til at fjerne gulvtæppet under en meget stor del af de planlagte grønne investeringer.

Kim Mortensen fortsætter:

- Det er forstemmende for fjernvarmeselskaberne, der nu kan se frem til at blive udskammet for, at de ikke kan holde deres priser under et tilfældigt og vilkårligt prisloft. Et prisloft der fastsættes ud fra en teknologi som fjernvarmen ikke har det fjerneste med at gøre og som ikke tager højde for de vilde udsving i energipriser vi ser i disse år. Dette selvom fjernvarmeselskaberne de på alle måder forsøger at leve op til de ønsker, som regeringen og statsministeren efterlyste for to år siden. Nemlig at udfase gas i boligopvarmningen og samtidig gøre fjernvarmen endnu grønnere.