Prisloft for fjernvarme vil modarbejde politisk aftale

Over sommeren – og lidt i stilhed – har et lovforslag om blandt andet indførelse af et prisloft for fjernvarme været i høring.

Lovforslaget er udmøntningen af en politisk aftale fra juni 2022 og en opfølgende aftale fra juni 2024.

Lovforslaget har til hensigt at udmønte en politisk aftale om blandt andet at skabe forbedrede vilkår for grønne investeringer, skabe øget forbrugerbeskyttelse og transparens for varmeforbrugerne.

Et af elementerne til at indfri disse politiske ønsker er at indføre en prisloftregulering.

Vi støtter op om de politiske aftaler og intentioner, men må konstatere, at der er sket mange graverede fejl i "oversættelsen" fra de politiske aftaler til lovudkastet. 

Lovforslaget fokuserer på manden og ikke bolden. Og det indebærer reelt, at der indføres en gabestoksregulering.

Branche vil blive hængt ud i gabestok

Ideen er, at man hvert år fremover vil offentliggøre en liste over fjernvarmeselskaber, som sættes under skærpet tilsyn de næste tre til fire år. Og som skal gøre deres forbrugere opmærksomme på det.

Myndighederne forventer, at listen vil komme til at omfatte mindst en tredjedel af selskaberne.

Det er ikke hver dag, at der foreslås, at en stor del af en branche hænges ud i gabestok samtidig med, at der er politiske ønsker om, at den samme branche spiller en stor rolle i løsningen af de klima-, forsynings og sikkerhedspolitiske udfordringer, som der er enighed om, vi står over for.

Det blev i klimaaftalen fra 2022 aftalt, at der skulle indføres et nyt forbrugerprisloft på fjernvarme.

Baggrunden er, at der er nogle forbrugere, som betaler mere for fjernvarmen, end de ville skulle betale for en anden varmeløsning.

I langt de fleste tilfælde vil højere fjernvarmepriser kun opleves i et enkelt år eller to, sådan som der var eksempler på under energikrisen, hvor de voldsomme prisstigninger på el og gas også førte til høje priser hos nogle fjernvarmeselskaber i disse år.

Men der er desværre også nogle få fjernvarmeforbrugere, som mere varigt betaler højere priser end prisen for alternativet. 

Det fremgår udtrykkeligt af både klimaftalen 2022 og tillægsaftalen 2024, at hensigten netop er at give den lille gruppe fjernvarmeforbrugere, som vil kunne have varige økonomiske fordele ved at skifte opvarmningsform, bedre muligheder for at gøre det.    

Det er branchen enig i og bakker op om.

Vildledende prissignaler gavner ikke forbrugere

Fra Dansk Fjernvarmes side har vi gennem mere end fem år løbende foreslået, at man netop laver en fokuseret indsats om rådgivning og støtte til kontrolleret lukning af fjernvarmeselskaber, hvor forbrugerne varigt vil være bedre tjent med andre varmeløsninger. 

Forventningen var, at den foreslåede prisloftregulering er indrettet på at sikre, at staten sender det rette prissignal til netop de fjernvarmeforbrugere.

Men det er desværre ikke tilfældet.

Forslaget vil efter vores opfattelse tværtimod indebære, at staten kommer til at sende vildledende prissignaler til forbrugere, som ikke er bedre tjent med at skifte varmeløsning.  

Der er tre grunde til, at den foreslåede prisloftregulering ikke vil afspejle virkeligheden. 

Den første er, at der ikke i lovforslaget er taget hensyn til det politisk aftalte fokus på forbrugere med varige fordele ved at skifte væk fra fjernvarmen.

Lovforslaget indeholder ikke noget om det. Og det er heller ikke indrettet på at sende det korrekte prissignal til netop disse forbrugere.   

Den anden grund er, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvordan prisloftet konkret skal fastsættes, ud over at det skal baseres på omkostningerne til en varmepumpe.

Det indeholder ikke en metode for fastsættelsen, og det sikrer ikke anvendelse af retvisende data og forudsætninger.

Der fremgår heller ikke noget i lovforslaget om at tage hensyn til forskelle mellem fjernvarme og varmepumper, til forbrugeres skifteomkostninger eller til de ekstraomkostninger, som fjernvarmen politisk er pålagt skærpede miljøkrav eller for at sikre elforsyningssikkerhed.

Den tredje grund er, at de to hovedelementer i forslaget om at ophæve forbrugeres tilslutningspligt til fjernvarme på baggrund af sammenligning med en varmepumpe kun vil passe til virkeligheden for en ottendedel af fjernvarmeforbrugerne.

Det er kun 29 procent af fjernvarmeforbrugerne, der bor i parcelhus, hvor en varmepumpe vil kunne være det realistiske alternativ – men ikke nødvendigvis en økonomisk gevinst.

Ud af disse vil det være mindre end halvdelen, der er pålagt en tilslutningspligt, som kan kræves ophævet.

Ødelæggende skud for boven

Effekten af lovforslaget, hvis det vedtages, som det fremgår af udkastet, vil være betydelig usikkerhed om grønne investeringer i sektoren.

Når hundredvis af fjernvarmeselskaber reelt risikerer at komme over prisloftet – der vil variere fra år til år, som elprisen udvikler sig - vil deres fokus på driften af selskaberne naturligt flytte sig fra lang til kort sigt.

Det vil det dels for at undgå den bureaukratiske regulering, det indebærer, og dels for at undgå, at der udløses et forkert prissignal til deres forbrugere baseret på et øjebliksbillede, som netop ikke afspejler den varige situation for forbrugerne.

Reguleringen giver ligeledes et ødelæggende skud for boven i bestræbelserne på at udfase gas i den individuelle opvarmning i de danske husstande.

Det skyldes, at investeringer i konverteringer til fjernvarmen øger omkostningerne og dermed bidrager til at trække selskabernes priser op mod prisloftet.

Det harmonerer ikke med, at et centralt punkt i de politiske aftaler var sikkerhed for investeringer og øget tempo på udfasningen af gas.

Det gode er, at muligheden for en klog og retvisende udmøntning af de politiske aftaler ikke er forpasset.

Men det kræver, at der lyttes til branchens opråb og justeres ind, inden loven fremsættes.